Forhåndsvisning
Victoria's Secret: Imperiet af Englene, der blev regeret af Dæmoner
Hej venner! I dag skal vi snakke om et mærke, der engang virkede som indbegrebet af kvinders drømme, men som i virkeligheden viste sig at være en snedig konstruktion, bygget på mænds fantasier og kvinders ofre. Ja, vi taler om Victoria's Secret. Kan I huske de vinger, de perfekte kroppe, de strålende smil? Det hele var en del af et omhyggeligt gennemtænkt spil, men hvad gemte sig egentlig bag alt det glimmer?
Begyndelsen: Fra Skam til Hemmelighed
Brandets historie startede i 1977 med Roy Raymond, en Stanford-dimittend. Han tog ud for at købe lingeri til sin kone og følte sig utilpas i en almindelig butik, omgivet af plastikbøjler og lysstofrør. I Europa fandtes der allerede butikker, der værdsatte kvinders komfort og frihed, og skabte lingeri, der ikke kæmpede mod kroppen. I Amerika herskede der derimod utilitarisme: hvide og lyserøde BH'er i cellofan, solgt mellem sokker og husholdningshandsker. Raymond besluttede sig for at ændre dette billede, men hans motivation var ikke kvinders frihed, men mænds komfort. Han ville skabe et sted, hvor mænd trygt kunne købe kvinders lingeri uden at føle sig flove. Så opstod "Victoria's Secret" – et hint om skjult sensualitet, gemt bag victoriansk respektabilitet. Den første butik var indrettet som et victoriansk boudoir, måske endda et bordel:
Wexners Æra: Ompakning af Begær
I 1982 købte Leslie Wexner, grundlægger af The Limited, firmaet for en million dollars. Han var en mester i at ompakke forbrugernes begær. Wexner fjernede "bordellets" dunkle atmosfære, indrettede udstillingsvinduerne i stil med et fransk boudoir, tilføjede behagelig musik og blødt lys. Men vigtigst af alt – han ændrede markedsføringen. Nu blev kvinden selv helten i sit eget valg. Han brugte den allerede eksisterende æstetik i samfundet, i høj grad formet af Playboy-magasinet, hvor kvinden var en belønning for manden. Wexner forstod, hvordan man solgte kvinden, der drømte om at være denne drøm for manden.